En unødvendig arv

Min mor havde i en tidlig alder stukket af fra sin mor af og løbet hjem til sin far af en masse ukendte årsager, jeg aldrig har kendt til, skønt jeg altid har hungret efter at kende til detaljerne. Min mors forældre var blevet skilt allerede, da min mor var fem år, da min morfar simpelthen ikke kunne holde hende ud længere (det er hvad jeg ved). Min mor fik til sidst også nok og endte med at bosætte sig hos sin far, der havde fundet en ny kone, som jeg i dag betegner som værende min mormor, skønt det ikke er tilfældet fysisk set. Psykisk tværtimod, så havde hun altid været som en mormor for mig, specielt nu når jeg aldrig havde mødt min rigtige mormor.

Da jeg var gået hen og blevet 21fandt vi ud af, at min rigtige mormor åbenbart var død og havde efterladt mig nogle af hendes ting, der viste sig at være et hav af sølvsmykker, der bestemt ikke vær særligt kønne, hvilket var en smule ærgerligt. Til en start tog jeg dem bare til mig og beholdt dem uden egentlig at gå op i om de eksisterede eller ej. En dag, tog jeg mig selv i at tænke, at det egentlig var ligegyldigt at have dem, da jeg intet vidste om min mormor og intet følte for hende, da jeg ikke kendte hende. Det jeg havde hørt om hende var blot, at hun bestemt ikke var noget rart menneske.

Læs mere her!

Må kende til sølvpriser

Jeg besluttede mig derfor for at opsøge nogle, der eventuelt ville købe alle disse smykker. Jeg var faktisk utroligt interesseret i at kende til smykkernes sølvpriser, da meget af det, så forholdsvis kostbart ud. Da jeg havde fundet frem til prisen på alle smykkerne, tabte jeg næsten underkæben. Jeg slog straks til, da jeg alle de penge jeg kunne få for det, kunne bruges på så mange fornuftige ting.