Betongulv i gildesalen

At starte i gymnasiet
Da jeg startede på gymnasiet, var der tradition for, at den nye 1.g klasse skulle holde en fest for 2.g og 3.g. Derfor skulle vi finde et lokale, et band og invitere de andre klasser. Da vi havde fundet en dato, kunne vi endelig gå i gang med at planlægge. En af mine nye klassekammerater kendte tilfældigvis et band, der gerne ville komme og spille. De havde desuden gået på selv samme gymnasium, og de ville derfor gerne give os en masse rabat. Nu manglede vi bare at lave invitationer og finde et lokale. Alle de lokaler vi havde søgt om, afviste os fordi vi var for mange og for unge. Til sidst måtte jeg søge hen til mine forældre, og de accepterede på den betingelse, at de måtte deltage i festen. Det accepterede mine klassekammerater og jeg.
Under selve festen
Til selve festen havde vi fundet et band, der skulle komme og spille omkring midnat. Da de kom, hjalp mine forældre med at bære instrumenterne ind og sætte dem op. Bandet fik samtidig også fri bar, men på grund af alle de mennesker der var inde i gildesalen, blev mange af deres øl væltet på gulvet, og gulvet bestod derfor til sidst nærmest kun af ølsjatter. Jeg var utrolig bange for, at min far skulle blive sur over dette rod, men da han opdagede det, smilede han bare til mig, og sagde at det var godt, han ikke havde lagt trægulv ovenpå vores betongulv endnu. Det kunne jeg sagtens følge ham i. Herefter begyndte jeg at gøre rent. Da jeg var færdig, havde min mor bagt en brunsviger, og jeg kom da indenfor og nød kærligheden i vores lille familie.